Det socialfaglige team
I HeartWorker har vi tilkoblet to socialrådgivere der rådgiver og hjælper medlemmerne.
Morten Von Enoch
Morten Von Enoch er uddannet socialrådgiver i 2015. Han har både før dette og efter arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Både som leder af et bosted for voksne med psykiske udfordringer og sidenhen med børn og unge.
Fokus har altid været de mest komplekse anbringelser og i gennem 6 år har opgaverne centreret sig omkring de allermest udvikling- og kriminalitetstruede teenagere. Sideløbende med dette har Morten både været privatpraktiserende socialrådgiver med primært fokus på børn og ungesager og socialfaglig konsulent hvor han har ydet specialiseret konsulentbistand til mange hundrede plejefamilier. Disse opgaver har bl.a omfattet samarbejdsproblematikker, vederlagsforhandlinger eller anden faglig understøttelse med andre instanser fra anbringelsesområdet (Socialtilsyn, Familieretshuset m.fl.)
Morten er kendt for at have et skarpt fokus og være kompromisløs i forhold til at opnå de ønskede resultater.
Sandra Abild
Sandra Abild er uddannet socialrådgiver i 2001, og har i 25 år arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner. Herunder som projektleder, myndighedsleder og igennem de sidste 5 år som selvstændig specialkonsulent, herunder med undervisning i ”Børnekatalogets Kurser” som har afsæt i Socialministeriets undervisning af socialrådgivere i landets kommuner.
Sandra har igennem sit arbejdsliv altid været tilknyttet og involveret i det sociale område, og har et stort fokus og ønske om bedst muligt at understøtte anbragte børn og unges vilkår, hvad enten dette er sagsforløbet i det kommunale regi` eller forhold på og i anbringelsesstedet.
Sandra har løbende opdateret sig med relevante kurser og efteruddannelse, herunder div. ledelsesuddannelser og senest Master i udsatte Børn og Unge, og faglig ledelse, fra Ålborg Universitet.